På stranden mellem Fornæs Fyr og Sangstrup/Karlby Klint kan man finde løse blokke af bryozokalk på stranden, der stammer fra Nedre Danien. I disse blokke kan man være heldig at finde krabber både med skallen bevaret og som aftryk (stenkærner). Krabberne stammer fra et såkaldt "krabbelag", som man bl.a. også kender fra Stevns Klint.
 
 

     Navnet "Krabbelag" stammer fra 1917, hvor Brünnich Nielsen navngav denne type hærdnede kalklag på Stevns Klint. Ved Sangstrup forekommer der flere slægter fordelt på foreløbig 15 arter, hvor nogle er meget almindelige, mens andre er sjældne. Den mest almindelige er Dromiopsis elegans (32,9%) - den findes i flere størrelser, herefter Titanocarcinus subellipticus (12,8%), og derefter kommer Homolopsis spiniga (11,6%). Krabberne forekommer i forskellige vækststørrelser, hvilket tyder på, at det er hudskifterester. De fleste ligner hinanden, men har blot forskellig størrelse. Krabberne kan også findes hele med ben og klosakse (sjældent), hvilket  viser, at det ikke blot er et hudskifte, men selve det døde dyr.
 

Hvis man flækker blokkene på langs med lagdelingen i stenen, kan man se, om der er krabberester i stenen. Hvis der er det, er der mulighed for gode fund, men der kan være lang tid imellem, at man finder noget. Blokkene skal helst være tørre, da stenen sprækker der, hvor fossilet er i stenen.
 
 

Blokkene indeholder endvidere svampe og enkelte steder snegle og muslinger (som aftryk, da den oprindelige skal er væk). Af andre fossiler kan nævnes søpindsvin, østers, brachiopoder, koraller, hajtænder, samt rester af fisk, søliljer, søstjerner (randplader) og selvfølgelig en masse bryozoer - deraf navnet bryozokalk.
 
 

Krabben Caloxanthus ornata med skallen bevaret og samme som stenkærne. Man kan se på skallen, at den har været fint knoppet, mens man på stenkærnen kan se aftryk af indre organer. Husk, hvis man indsamler, udover stenkernen at medtage aftrykket, da dette kan give nogle meget fine aftryk i siliconegummi. Så kan vigtige detaljer på skallen blive synlige.
 

Caloxanthus ornata Stenkærne med aftryk af indre organer Længde: 8 mmBredde: 11 mm	Caloxanthus ornata Stenkærne med del af skal bevaret med fine knopper på skallen Længde: 7 mmBredde: 10 mm

 
 

Ud over de 4 ovennævnte arter kendes fra Sangstrup (Fornæs) foreløbig yderligere 11 arter.

Samme arter kendes endvidere fra Faxe Kalkbrud (Mellem Danien) samt ved Stevns Klint (Nedre Danien). Faxe harflere arter end ved Sangstrup, f.eks. 

samt en anden procentvis fordeling af arter, ogi Faxe erDromiopsis rugosa almindeligt forekommende, mens den er sjælden ved Sangstrup (3 stk.).
 
 

Hvis andre skulle have information omkrabber fra denne lokalitet, vil jeg gerne høre nærmere om antal og arter til optælling af den procentvise forekomst på lokaliteten. Send eventuelt en mail til mig. 

Krabberne stammer fra en periode, der hedder Nedre Danien. Denne er opkaldt efter Danmark, og er ca. 65-63 millioner år gammel. Danien er opdelt i 3 zoner, se skema.
 

Selv om der er gået ca. 65 mill. år, eksisterer nogle af krabbeslægterne i nutiden, f.eks. Homola og Galathea.

Litteratur om krabber:

Treatise on invertebrate paleontology: Arthropoda4 (1) , 4 (2)PartRKansas 1969.

Palle Gravesen, 1993: Fossiliensammeln in Südskandinavien.Goldschneck Verlag.      Krabbeliste over Danien-krabber fra Faxe (Mellem Danien)s 165.

J.S.H. Collins og S.L.Jakobsen: Bull. Mizunami Fossil Mus., no. 21 (1994),om Faxe-krabber

Bull. Geol. Soc. Denmark Vol. 4489-100 København 1997-03-15, om Faxe-krabber

K. Segerberg 1900, De Anomura och Brachyura Dekapoderna inom Skandinaviens Yngre Krita. (krabber i Skandinavien).

NB.

Hvis andre skulle have information om krabber fra Sangstrup (Fornæs), vil jeg gerne høre nærmere om antal og arter til optælling af procentvis forekomst på lokaliteten