Hvor ikke andet er nævnt, er fotos optaget og copyrighted af Søren Bo Andersen

Kællingdal ligger mellem Hanstholm og Vigsø.

Kællingdal/Hamborg og Vigsø Bugt sat i en større geologisk ramme (tilpasset efter E. Thomsen).

  Allerede ved Vigsø Kirke ser man, at områdets undergrund er præget af kalk og flint.
 Kirkegårdsdiget består af store mængder flade flintblokke, stablet oven på hinanden.

  Flintblokkene er sandsynligvis hentet på stranden, hvor flintlag præger kysten og markerer strukturer i de bryozokalklag, der danner strandfladen.

Bryozokalken er afsat i havet på en gammel havbund midt i Danien-tiden
for mere end 60 millioner år siden
- måske var havet omkring 150 m dybt dengang.

Hvis man tager ned til stranden ved Kællingdal og Hamborg Landingssted, kommer man ned gennem en slugt, hvor siderne er kalksten, dels (nederst) bryozokalk og dels (øverst) slamkalk. Hvor de to kalktyper afløser hinanden, et sted midt i skrænten, har man grænsen mellem lagene fra den mellemste og fra den yngste afdeling af Danien-tiden.

Den gamle kystklint med kalklagene og slugten ned til stranden. Billedet er optaget fra stranden.
 

Stranden lidt øst for Hamborg Landingssted - set i retning mod Vigsø.
Når det er lavvandet, og når stranden ellers er vasket ren for sand,
kan man se et system af buer og små odder hen langs stranden.
 

Lidt tættere på et af buesystemerne kan man se, at det består af hældende flintlag.
Her hælder flintlagene indad mod midten (centrum),
så man fornemmer en skålformet struktur -
 

- og her, et andet sted, hælder flintlagene udad, væk fra centrum,
så man får fornemmelsen af en bule, som er blevet slidt ned.

En opmåling i 1981, udført af lektor Erik Thomsen fra Geologisk Institut i Århus, viste,
at hele systemet langs stranden netop er en vekslen mellem skålformede og buleformede strukturer.
(hent evt. en pdf-fil (størrelse 3 MBytes!) af hans artikel: Thomsen 1983-PalaeoceneReefMounds)

Resultatet af Erik Thomsens opmåling i 1981, publiceret i tidsskriftet Lethaia i 1983.
Systemet viser sig at være et vandret snit gennem en oprindelig bankestruktur
i bryozokalken. Bankerne dannede aflange, ovale former, der rejste sig nogle meter
over havbunden mellem bankerne. Bankerne havde en læside med ringe pålejring
af nyt materiale og en strømside, hvor væksten af bryozoer skete hurtigere p.g.a.
bedre næringsforhold i vandstrømmen.

Når man undersøger kalken i lup, kan man se, at den indeholder myriader af
små kalkstængler og -grene, skeletrester af de engang buskformede bryozokolonier,
som levede på bunden af datidens hav. Her er kalken farvet med metylenblåt,
som især opsuges af det finkornede sediment mellem bryozostilkene.
(Dette præparat er dog fra tidlig Danien, Karlby Klint, Djursland. Fremstillet af Erik Thomsen).
 

Coccolither af arten Chiasmolithus danicus.
Til venstre en hel coccosfære, t.h. enkelt-coccolither set fra to sider.
(Scanning elektron mikroskop-fotografi af Morten L. Hjuler 1999).

En nøjere undersøgelse af coccolitherne (de bittesmå kalkplader,
som dækkede ydersiden af visse fritsvævende alger) viser,
at kalken er fra den mellemste del af Danien-tiden, og således er den samtidig med bl.a.
kalken fra Fakse Kalkbrud (bryozokalk og koralkalk) og Dalbyovre syd for Hadsund (slamkalk).
 

Andre af kalkens fossiler og gravegange

Litteratur: